Konfirmationstale 23/8 – 2020
Salmer: 29 – 260 – 192 – 749 – 369
Læsning 1: Filemonbrevet
Læsning 2: Luk 8,43-48 (kvinden med blødningerne)
Kære konfirmander!
Endelig! Langt om længe kan I få holdt den fest og blive konfirmeret.
Jeg har fundet to tekster til jer, som jeg egentlig synes viser, at tro ikke er noget underligt noget for folk, der har en lille smule knald i låget. For det kunne jo godt være, at man forestiller sig, at det at tro på Gud er noget med, at man skal holde op med at tænke og erstatte Darwin og Big Bang med Første Mosebog.
Eller, at når vi om lidt skal ’bekende vores kristne tro’, så betyder det, at man skal tænke på en meget mærkelig og gammeldags måde, ellers er man ikke kristen.
Den første var hele Paulus’ brev til den rige mand, Filemon. Paulus var jo kommet i spjældet for at fortælle om Jesus – han gik op imod de store uden at tænke på sig selv. Lidt ligesom ham Tankmanden, I kan se på billedet i programmet. Paulus var ikke så optaget af dét som af, at Filemons slave, der var flygtet – Onesimos – jo faktisk var døbt i Jesu navn, ligesom Filemon.
Paulus prøver at overtale Filemon til at tage imod Onesimos ikke som en slave, der skal straffes og trædes på, men som en bror – én, der er ligeså meget værd som Filemon selv. Og Paulus når lige at nævne, at Filemon jo faktisk godt lige kunne takke ham, for det var jo Paulus, der fik ham døbt.
Jeg ved ikke om I kender filmen ’Godfather’ – det gør jeres forældre i hvert fald – og Paulus minder lidt om Don Corleone, der siger ’Show a little respect – do me a favour’
Det er det ene. Det andet er kvinden med blødningerne. Hun viser sin tro ved at kaste sig ned for at få fat i Jesus’ tøj, fordi hun er overbevist om, at det vil redde hende. Hun står ikke med redt hår og ser sur ud og regner med, at når hun nu har levet et kedeligt liv og mener alle de rigtige ting, så får hun vel en belønning. Hun kyler sig efter ham. Sådan kan tro på Gud sagtens se ud.
I har måske lagt mærke til, at mange – især såkaldt ’voksne’ mennesker – har travlt med at lægge afstand fra folk, der er fx racister og svindlere og forbrydere. De er lidt bange for at det skal smitte af på dem, så folk tror, at hvis man har med den slags mennesker at gøre, så bliver man selv beskidt.
Hende kvinden hér tænker omvendt – hun tænker, at Jesus kan smitte hende med renhed. Så hun rækker ud efter ham, fordi hun har det rædselsfuldt, og folk i byen synes, at hun er beskidt, og sådan én, man ikke skal være i nærheden af. Måske bliver man selv beskidt, og så vil de andre ikke lege med én.
I kan måske også huske, at vi så ’Drømmen’ – filmen om Frits/Martin, der tog kampen op mod den onde skoleinspektør Lindum-Svendsen, og I kan måske også huske, at de voksne ikke turde. De var nemlig bange for hvad de andre ville tænke.
Alt det her siger jeg til jer fordi I er blevet døbt – nogle af jer da I var spædbørn, nogle for ikke så længe siden. Og om lidt spørger jeg jer, om I vil høre med jeres egne ører, at Gud står inde for den dåb, I fik dengang.
I skal altså ikke begynde at rydde ud i jeres hjerner. I ér døbt. Konfirmationen er kun til for, at I kan høre, at dåben bliver bekræftet. Som hvis jeres forældre siger ’Ja, du er blevet døbt’. Så er dåben jo også blevet bekræftet.
Når vi om et øjeblik skal sige Trosbekendelsen, så betyder det, at vi har tillid til, at Jesus har ordnet det hele for os. Det er faktisk dét, vi siger med en masse mærkelige ord.
Det er nøjagtigt den samme tillid, som hende kvinden med blødningerne viste, da hun greb fat i Jesus’ tøj. Og siden alle er døbt, er det helt lige meget om man har mange penge eller ej. Om man er god i skolen eller ej, osv.
Paulus’ brev til Filemon handler om ligeværd – at ingen er over andre. At alle kan ranke ryggen og føle sig umagen værd.
Og så en lille ting til sidst:
I er faktisk ikke i kirke i dag. I ér kirken. Kirke er nemlig et græsk ord, der betyder ’dem, der tilhører Herren’. Så I går faktisk rundt og hører med i Kristus. Kirke er ikke en bygning, men alle døbte i hele verden. I er ligesom levende sten.
I betyder noget, I er en del af Jesus’ krop her på jorden. I er ikke nogen, der måske bliver til noget en dag, hvis I gør jer umage. I er noget, I er Guds børn, I er en del af Guds lys i mørket.
Og det skal bekræftes for jer og for alle os, der er her.
Henrik Winther Blog 